Vi tilbyder bl.a.
AG Gulve A/S
AG Gulve A/S
Tørringvej 20
2610 Rødovre
CVR: 25471172
AG Trægulve ApS
AG Trægulve ApS
Tørringvej 20
2610 Rødovre
CVR: 39369842
Som gulventreprenør gennem 35 år har vi opbygget dybdegående viden om trægulve og har specialiseret os i sildebensparket. Sildebensgulve skal lægges med stor præcision, så mønsteret bliver perfekt. Derfor er det vigtigt, at lave et grundigt forarbejde.
Gulve med mønster er yderst populære, fordi de giver et dynamisk og anderledes look i hjemmet.
Vi kan hjælpe dig med at vælge dit drømmegulv samt vælge den træsort, som kan give dit gulv, det udtryk du ønsker. Hos AG får du altid besøg af en passioneret gulvmand, som lytter til dig.
Du kan f.eks. vælge følgende træsorter til dit sildebensparket:
Eg
Eg er den mest populære træsort til gulve og møbler i Europa og USA på grund af sit smukke udseende og sin lange levetid. Lige lang åretegning med en sølvagtig struktur. Lysebrun til mørkere nuance og med tiden en smule gullig nuance.
Egen kan nemt forædles til forskellige farvetoner og fås både lakeret og olieret. Eg gennemgår en mellemstor gulnende farveforandring med tiden.
Vidste du, at fra et biologisk standpunkt er der ingen anden europæisk træsort, som er vigtigere end eg, da den giver beskyttelse og næring til cirka 2.000 arter i løbet af sin levetid?
Bøg
Bøg går i farve fra cremehvid til gulbrun/brun med pink-orange overtoner.
Det gennemgår med tiden en mellemstor forandring med en lille nedtoning af de orange farver og en gulnende farveforandring. Normalt har det lige åretegning og et tæt mønster. Det er tungt, hårdt og stødbestandigt. Det giver en varm fornemmelse, og det jævne udseende giver værelset luft. Bøg har nogenlunde samme hårdhed som eg.
Vidste du, at bøgeblade er spiselige, og før i tiden er bøg blevet brugt som et vigtigt foder til dyr som for eksempel svin. Det siges, at Johan Gutenberg opfandt trykkekunsten, da han opdagede, at stykker af bøgebark kunne afsætte mørke mærker på hvidt papir?
Valnød
Valnød er et mørkt, eksklusivt træ, der anvendes til møbelsnedkeri. Ydertræet er cremehvidt. Kernetræet er lysebrunt til mørkt chokoladebrunt iblandet toner af purpur.
Træet får en særlig glans med årene. Har normalt en lige åretegning, men kan have bølgede former, som får træsorten til at fremvise en spændende variation. Træet gennemgår med tiden en mellemstor til stor farveforandring, hvor det mørkebrune kernetræ ændres til en mere gylden brun farve. Valnød er 20 % blødere end eg.
Vidste du, at i gamle dage troede man, at rygsmerter kunne kureres ved at gå rundt med en valnød med skal på i lommen. Nødden har en dokumenteret gavnlig effekt.
Ask
Ask tilhører oliventræsfamilien, men bærer ikke frugt. Ydertræet er næsten hvidt.
Kernetræet går fra gråt, lysebrunt til lysegult med brune striber. En del sorteringer har et meget specielt mønster, som giver gulvet en helt unik og levende karakter. Det er stærkt og stødbestandigt.
Ask gennemgår med tiden en mellemstor forandring fra en lysere frisk sandnuance til en gulbrunlig kornfarve.
Vidste du, at ifølge den nordiske mytologi skabte Odin, gudernes konge, den første mand af asketræ og kaldte ham Askr eller Ask?
Vi er specialister i lægning af trægulv med mønster, og det er kun fantasien der sætter grænser. Det mest brugte mønster er sildebensparket. Det skyldes måske, at det ikke er så lige til at lægge det selv.
Du kan kontakte AG og få et besøg af én af vores gulveksperter, som kan vise dig mulighederne. Indtil da, kan du her se inspiration til dit næste sildebensgulv.
Ønsker du et uforpligtende tilbud med en fair pris på et gulv i sildebensparket/mønsterparket? Så er du velkommen til at ringe på telefon 44 92 50 66, skrive til info@aggulve.dk eller benytte kontaktformularen her på siden.
Hos os er en aftale en aftale. Vi sætter en dyd i at overholde vores aftaler og sætte kunden i centrum.
Vi kører i København og på resten af Sjælland for både private- og ervhvervskunder.
Læs hvad vores kunder siger om os
Vi samler på glade kunder
Oliebehandling giver træet dybde og fremhæver dets karakter og farvetone, lige meget om det bliver gyldent eller hvidt. En oliebehandling er det bedste, man kan gøre for sine trægulve. Olien trænger dybt ind i træet og efterlader en slidstærk, væske- og smudsafvisende overflade.
Efterbehandling med olie giver gulvene et rustikt udseende og efterlader en smuk og silkemat overflade.
Vi anvender Monocoat til vores oliebehandling – her kan du vælge mellem 40 forskellige farver, og du kan derfor få lige det look du ønsker.
Efter første oliebehandling af dit gulv:
Korrekt pleje og vedligeholdelse, er essentielt for at holde dine gulve flotte og velbevarede.
Oliebehandlingen beskytter kun gulvet, så længe porrerne er mættet med olie. Det er derfor vigtigt, at gulvet får den rigtige rengøring, pleje og vedligeholdelse, så gulvet ikke tørre ud.
Den daglige rengøring af dine gulve bør udføres med tørre metoder, f.eks. blød kost eller støvsugning.
Har gulvet behov for at blive vasket, anbefales en hårdt opvredet moppe/gulvklud. Vi anbefaler brug af RMC SOAP Monocoat, som kan købes hos AG Gulve.
Gulvet bør maksimalt vaskes én gang om ugen. Hyppig rengøring eller overforbrug af sæben, kan resultere i en fedtet overflade – følg derfor altid blandings vejledningen.
Når du vasker gulvet, anbefaler vi brug af 2 spande, én med vand og sæbe, og en med helt rent vand, til at skylle moppen/kluden ren for skidt.
Der må ikke ligge vand på gulvet, gulvet skal kun fugtes let. Gulvet må ikke betrædes før det er helt tørt.
Der må ikke anvendes universalrengøring eller sæbespåner på olieret gulv – dette kan medføre udtørring.
Til efterbehandling med lak bruger vi udelukkende produkter, der overholder EUs standarder for miljø og brug af opløsningsmidler m.m. Slidstyrken er exceptionel og vores lakker er meget stærkere end mange andre fabrikater på markedet.
Når AG Gulve A/S har slebet og lakeret gulve, kan de holde i mange år uden nogen form for vedligeholdelse, udover almindelig støvsugning og lettere gulvvask.
Efter lakering af dit gulv:
Det er også muligt at bejdse gulvene inden lakering. At bejdse er ikke det samme som at male. Indfarvning med bejdse bygger på samspillet mellem træets overflade og bejdsen. Bejdsen trænger ind i træet og farver træets yderste overflade. Resultatet bliver en transparent toning af overfladen, som forstærker træets naturlige åretegning og struktur.
Der kan vælges mellem en traditionel hvidbejdsning, mahognibejdsning eller ludbehandling før slut lakering.
AG Gulve A/S samarbejder tæt med Scandinova om at udvikle de bedste lakker til brug i gulvbranchen.
Korrekt pleje og vedligeholdelse, er essentielt for at holde dine gulve flotte og velbevarede.
Den daglige rengøring af dine gulve, bør udføres med tørre metoder, f.eks. blød kost eller støvsugning. Bruger du støvsuger, skal du anvende et mundstykke med blød børste.
Når du vasker gulvet, skal moppen/gulvkluden være hårdt opvredet og kun fugtig – den må ikke være ikke direkte våd. Og der må ligeledes ikke ligge vand på gulvet. Gulvet skal altid vaske i samme retning som brædderne.
Når du vasker gulvet, anbefaler vi brug af 2 spande – én med rent vand, og en med vand og sæbe.
I tilfælde af ridser eller andre skader på dine lakerede gulve har vi altid løsningen.
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 44 92 50 66 eller e-mail info@aggulve.dk for et uforpligtende tilbud.
Ludbehandling er en efterbehandling, som lysner træet og derved modvirker gulning af træet. Trægulve der ikke udsættes for stort slid kan uden problemer behandles med ludpleje, men man skal være opmærksom på, at det kræver en enkel men hyppig vedligeholdelse med sæbe eller sæbespåner.
Et ludbehandlet gulv kan ikke stå alene, idet porrerne i træet står vidt åbne. Derfor skal en mætning altid finde sted enten med voks, ludsæbe eller sæbespåner. Her er det vigtigt, at gulvet slibes meget fint således, at overfladen bliver nemmere at holde.
Efter en ludbehandling anbefaler vi, at gulvet vaskes minimum 3 gange med ludpleje eller sæbespåner inden gulvet tages i brug.
Skandinaver foretrækker generelt lyse og matte gulve, hvilket kan opnås ved ludbehandling.
Kontakt os på telefon 44 92 50 66 eller e-mail info@aggulve.dk for at få et uforpligtende tilbud.
AG kan tilbyde en garantiordning på dit gulv. Garantiordningen gælder alle former for gulvoverflader.
Garantiordningen har til formål at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem AG og tilhørende kunder. Garantiordningen fungerer som sikkerhed for vores kunder, hvis arbejdet ikke lever op til kundernes forventninger.
Det er Dansk Byggeri, der står bag BYG GARANTIORDNING. Det betyder, at du får udbedret eventuelle fejl, der måtte opstå i forbindelse med arbejde udført af et BYG-medlem – også hvis din BYG-håndværker lukker eller sælger sin forretning.
Her er 6 fordele ved en 5 års garanti-service:
Gulvbranchens Vådrums Kontrol (GVK) er en kontrolordning for vådrum med vinylbelægning.
GVK – Gulvbranchens Vådrumskontrol er samtidig en garant for, at gulve i vådrum er udført og lagt i godkendte materialer.
Gulvfirmaer som er certificeret af GVK er garanter for at vådrumsgulve lægges i henhold til alle gældende regler. GVK besidder den ekspertise, som er gældende indenfor området.
Certificerede virksomheder har den nyeste viden og metoder til netop denne type arbejde. Virksomheder der er medlem af GVK, er omfattet af Garantiordningen for Vådrumsarbejder.
Kontakt os på telefon 44 92 50 66 eller e-mail info@aggulve.dk for at få et uforpligtende tilbud.