AG Gulve A/S
AG Gulve A/S
Tørringvej 20
2610 Rødovre
CVR: 25471172
AG Trægulve ApS
AG Trægulve ApS
Tørringvej 20
2610 Rødovre
CVR: 39369842
Vi tilbyder bl.a.
Trægulv
Hos AG udfører vi professionel lægning af trægulv for kunder i København og på hele Sjælland.
Vi tilbyder lægning af trægulv monteret på strøer med isolering helt fra bunden af. Vi hjælper gerne med rådgivning omkring de rigtige valg af detaljer, valg af trægulv, og hvordan det skal monteres korrekt.
Lægning af trægulv kan ikke alene udføres med forskellig konstruktiv opbygning, men også med mange forskellige typer af produkter og af mange forskellige træarter. Her på siden finder du diverse billeder af trægulve, som vi selv har lagt.
Gulvets udseende kan variere meget fra træsort til træsort, fra det lyse fyrretræ eller ahorn via eg og bøg til mørk og spændende valnød.
Eg
Eg er den mest populære træsort til gulve og møbler i Europa og USA på grund af sit smukke udseende og sin lange levetid. Lige lang åretegning med en sølvagtig struktur. Lysebrun til mørkere nuance og med tiden en smule gullig nuance.
Bøg
Bøg går i farve fra cremehvid til gulbrun/brun med pinkorange overtoner.
Valnød
Valnød er et mørkt, eksklusivt træ, der anvendes til møbelsnedkeri. Ydertræet er cremehvidt. Kernetræet er lysebrunt til mørkt chokoladebrunt iblandet toner af purpur.
Ask
Ask tilhører oliventræsfamilien, men bærer ikke frugt. Ydertræet er næsten hvidt.
Fyrretræ
Fyrretræ udgør en betydelig andel, af det træ vi bruger til planker, brædder, vinduer, døre.
Med et fyrregulvs rustikke og naturlige udseende lader man naturen komme ind i hjemmet og det lyse og smukke fyrretræsgulv er en populær løsning i Danmark.
Fyr er en ganske blød træsort, som derfor er ikke er helt optimalt til rum med meget slidtage. Dog vil ridser og trykmærker som regel rejse sig igen, ved ludbehandlede og sæbebehandlede trægulve.
Vi er specialister i lægning af trægulv med mønster, for eksempel mønsterparket, og det er kun fantasien, der sætter grænser. Det mest brugte mønster er sildebensparket.
Det er præcisions- og forarbejdet, der er afgørende for det færdige resultat, hvilket vores dygtige medarbejderstab er fuldt opmærksomme på.
At fremstille et smukt trægulv i højeste kvalitet er en kompliceret proces, der kræver ekspertise fra dygtige håndværkere.
Med naturolie får dine gulve en fantastisk smuk og naturlig fornemmelse og olien fremhæver træets fine struktur og åretegning, samt forstærker træets naturlige farve
De er nemme at vedligeholde, men du skal huske, at et gulv som behandles med naturolie, kræver lidt mere pleje, idet de skal smøres med olie med jævne mellemrum. Fordelen ved dette er, at gulvet bliver smukkere og smukkere med tiden, med en dybere nuance efter hver smøring.
Ludbehandling er en efterbehandling som lysner træet og derved modvirker gulning af træet. Trægulve der ikke udsættes for stort slid kan uden problemer behandles med ludpleje, men man skal være opmærksom på, at det kræver en enkel men hyppig vedligeholdelse med sæbe eller sæbespåner
Har du brug for professionel lægning af trægulv, kan vi kontaktes på telefon 44 92 50 66 eller e-mail info@aggulve.dk.